Udskriv denne side

Café Suk

Café Suk er et samarbejde mellem Unge- og Børnefamiliegrupperne i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der har til formål at skabe et fristed for unge med diabetes i alderen 13-17 år. Det er et sted, hvor man kan komme som man er, og møde andre der har det lige som en selv, uden at skulle bekymre sig om løftede pegefingre.

Café Suk er et aftentilbud, for unge diabetikere i alderen 13-17 år, med cafehygge, og spisning og forskellige aktiviteter.

Det foregår alt sammen i Cafe Ks lokaler i Skindergade 26 1159 Kbh K, første torsdag i måneden fra 18.00 - til ca. 21.00. Skulle man falde uden for målgruppen, er man velkommen til at være med som frivillig i stedet. Vi starter altid med spisning - derefter vil der være forskellige aktiviteter, man kan deltage i hvis man lyster, eller bare hænge ud i cafeen.

Café Suker drevet af frivillige unge fra Ungegruppen Region Hovestaden.  Der vil derfor altid være unge frivillige til stedet der har prøvet det med at være ung-diabetiker på egen krop.

CafeSuk tager udgangspunkt i de mennesker som kommer - det vil sige at DEM der kommer er med til at bestemme aktiviteterne.